Tandlægens oplevelser:
Jeg har været så heldig at modtage NFHs legat og deltage i iADHs konference i Dublin. Det var en stor konference med mange ildsjæle og kolleger inden for voksentandpleje-området.
Det blev til 4 tætpakkede faglige dage med mange gode oplæg. Her er uddrag fra et par af oplæggene.
Voksentandpleje-patienterne har ofte kooperationsvanskeligheder, hvilket kan gøre rettidig diagnostik og behandling besværligt. Det giver en ulige adgang til tandpleje. For at øge ligheden kan sedering anvendes og øge kooperationen.
Man skal huske at gå fra mindst restriktivt til mest restriktivt. Altid forsøge behandling under lokalanalgesi og med adfærdsregulering først. Hvis det ikke er nok, og der er brug for sedering, bør man først forsøge med vågen sedering med benzodiazepiner, lattergas eller evt. iv-sedering. Først hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør man vælge generel anæstesi.
Der kan være en tendens til at gå direkte til GA, især hvis patienten har erfaring med dette. Måske fordi der aldrig er for dårlig kooperation til behandling under GA. Der er dog risiko for, at det ikke er proportionelt med den behandling, der er behov for.
Hvis man kunne lykkes med vågen sedering, ville der være mulighed for fleksibilitet ift. behandlingsmuligheder, fordi det ikke er nødvendigt at være lige så radikal, som det er tilfældet med GA.
Take-home message: Husk vågen sedering og adfærdsregulering som behandlingsmulighed inden GA, også hvis patienten har GA-erfaring.
De svageste svage i samfundet modtager ikke den hjælp, de faktisk har brug for. Det er beskrevet som “the inverse care law”. Det er også tilfældet med tandpleje og særligt i voksentandplejen. Der er patienter derude, som er berettigede tilbuddet, men ikke får det, samt patienter omfattet af tilbuddet, men ikke benytter sig af det. Man tænker ofte på disse patienter som “svære at nå”, men man skal tænke på, hvorfor det kan være tilfældet, og hvad man kan gøre for at ændre det.
Take-home message: Vær kreative i at opsøge patienterne og gennemføre behandlinger på deres præmisser.
Interdisciplinært arbejde er i højsædet, når det drejer sig om voksentandpleje-området, fordi tandpleje ikke er det eneste, som disse patienter har brug for. Det kræver samarbejde mellem flere grupper: læger, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, rådgivere, diætister, pårørende mfl.. Man kan og skal derfor trække på hinanden.
Take-home message: Det gælder om at arbejde på tværs af faggrupper for at hjælpe patienten bedst. Dermed at se mennesket bag tænderne.
Tandplejerens oplevelser:
I august havde jeg fornøjelsen af at deltage i iADH’s internationale konference i Dublin. Konferencens overordnede tema var Inclusion Health: Prioritizing Diversity, Equity and Oral Health, og dagene bød på faglig inspiration, nye perspektiver og spændende møder med fagprofessionelle fra hele verden.
Som tandplejer i Specialcenter for Voksentandpleje i Aalborg var det særligt relevant for mig at høre om, hvordan vi kan arbejde med oral sundhed hos mennesker i sårbare positioner. Et centralt budskab fra oplægget Inclusion Health in Action var, at selv veldokumenterede interventioner ikke nødvendigvis virker, hvis de ikke tager udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og muligheder. Hvis kravene bliver for vanskelige at opfylde, risikerer borgeren at blive tabt i systemet. Derfor er det vigtigt at kende borgerens historie og kontekst samt inddrage pårørende og andre sundhedsaktører, så indsatsen tilpasses den enkelte.
Jeg blev også særligt optaget af oplægget Obesity, Oral Health and Stigma, der belyste både de sociale og strukturelle barrierer, som mennesker med svær overvægt kan møde i sundhedsvæsenet – både i form af stigmatisering og manglende tilgængelighed. Det fik mig til at reflektere over, at adgangen til sundhedsydelser ikke kun afhænger af vores egne antagelser og måden, vi møder den enkelte borger på, men også af de rammer og muligheder, sundhedsvæsenet tilbyder.
Oplægget Global Approaches in Palliative Care var ligeledes relevant i forhold til mit arbejde med borgere, der modtager hjemmepleje. Oplægget gav nye perspektiver på betydningen af at have fokus på livskvalitet, værdighed og den enkeltes ønsker og behov – også når målet ikke nødvendigvis er behandling, men lindring og bedst mulig livskvalitet. Det gav samtidig anledning til refleksion over, hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan være med til at sætte fokus på betydningen af god mundpleje og sikre, at oral sundhed bliver tænkt ind som en naturlig og vigtig del af den samlede palliative pleje og omsorg.
Et af de mere anderledes oplæg var Unlocking the Possibilities of Magic Therapy, hvor vi selv fik mulighed for at lære små trylletricks, som kan anvendes i arbejdet med sårbare borgere. Oplægget viste, hvordan magi både kan bruges passivt til at reducere angst og skabe tillid og mere aktivt, hvor borgeren selv lærer et trick. Den aktive tilgang kan bl.a. understøtte sociale og kognitive færdigheder og styrke kreativitet og fleksibel tænkning. Det gav inspiration til, hvordan små kreative greb kan skabe tryghed og en god relation i klinikken.
Jeg rejste hjem fra Dublin med både ny viden og konkrete idéer, som jeg kan tage med ind i mit daglige arbejde. Konferencen gav mig især et skærpet blik for, hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan arbejde mere inkluderende og tage højde for de barrierer, der kan stå i vejen for, at den enkelte borger får gavn af vores indsatser. Samtidig gav konferencen inspiration til, hvordan vi kan arbejde mere systematisk med vores indsatser og blive endnu bedre til at dokumentere og videreudvikle vores arbejde.
En stor tak til NFH Danmark for støtten, der gjorde min deltagelse mulig.